|
Spejder-5-Kamp Teamet er allerede i fuld gang med planlægningen af Spejder-5-Kamp 2011 ! Det bliver fedt ! Glæd dig - Det gør vi !
Du kan allerede begynde at samle dit sjak !
Alle spejdere i alderen 11-16 år kan deltage. Man deltager i sjak á 3 spejdere. Sjakkene skal være sat sådan sammen, at de passer ind i alders kategorierne 11-13 år og 14-16 år. Dette sikrer en fair kamp for alle. Det er dog muligt at blande på tværs af aldersgrænserne. Blander man på tværs af aldersgrupperne deltager man automatisk som stort sjak.
Løbet vil således være inddelt i 2 kategorier, så de store sjak (14-16 år) bliver udsat for mere end de små sjak (11-13 år).
Vinderne af den enkelte disiplin og den samlede vinder for begge alderskategorier bliver kåret søndag formiddag.
Opskriften på sejr:
Spejder-5-Kamp er et spejderløb. Det betyder, at du bør øve dig i alt hvad der hedder, knob, knuder, kompas, orientering, pionering, båltænding, primimad, osv.
Det gør også weekenden lidt sjovere hvis man er dygtig på posterne! Forbered dig selv og dit sjak. Et pionerprojekt uden vinkelbesnørringer falder helt sikkert til jorden. Ligesom man ikke kommer langt med et O-løb uden verdenshjørner.
|